onsdag den 11. august 2010

Få hjælp til opgaveskrivning med skrivopgave.dk

Når I er kommet godt i gang i fagene her på Nørre Gymnasium, kan I hente hjælp til opgaveskrivning på nettjenesten skrivopgave.dk.

Skrivopgave henvender sig til elever på ungdomsuddannelserne og i de ældste klasser i folkeskolen og rådgiver om emnevalg, problemformulering, informationssøgning, kildekritik, ophavsretslige regler mm. Den er vældig meget besøgt, alene på 1. halvår af 2010 havde sitet 138.530 besøg - en stigning på 25,31% i forhold til 1. halvår af 2009.

Der er god grund til, at sitet er vel besøgt, for der er noget at komme efter. Ikke mindst litteraturliste automaten, hvor man kan generere en litteraturliste ved at fodre et lille program med data, er populær. Såvel EMU.dk og Studieportalen henviser til Skrivopgave.dk.

Selvom det er godt, kan det blive endnu bedre. I dag er Skrivopgave.dk meget orienteret i danskfaglig retning, men i det kommende år, vil vi i Redaktionen sætte fokus på, om det nuværende site kan trimmes, så det favner flere fag med opgave eksempler fra disse, eller der skal et nyt udviklingsprojekt til.

Har du forslag til forbedringer, kan du også møde os i Facebook.

På gensyn fra Susanne, Administrator på skrivopgave.dk og bibliotekar ved Nørre Gymnasium.

Ingen kommentarer: