torsdag den 15. december 2011

Global Issues in Context

Denne e.resurse Global Issues in Context har jeg brugt rigtig meget i forhold til SRP, og den er god i det hele taget til tværfagligt samarbejde. Global Issues in Context er et slags Faktalink på engelsk - med temaer indeholdende artikler og illustrationer til belysning af verdens brændpunkter. Artiklerne søger at beskrive alle vinkler, både de sociale, de økonomiske, de politiske, de militære m.m.

Global Issues indeholder desuden en række landeprofiler - ikke så omfattende som Europa World Plus, som Nørre Gymnasium også har adgang til, men mere aktualitetsprægede, og med kobling til emnebeskrivelserne. Indgangen til landeprofilerne er via et interaktivt verdenskort.

Indholdet kommer fra tidsskrifter, referenceværker samt forskellige nyhedsmedier. Global Issues in Context indeholder primærkilder, fx i form af interviews.

Artiklerne er angivet med sværhedsgrad - basic, intermediate, advanced, som vi kender det fra andre Gale baser, og målgruppen er gymnasieelever, studerende samt den alment interesserede bruger.

Der er links til videresøgning på nettet.

Du får adgang til Global Issues in Context fra studiecentrets hjemmeside. Hjemmefra skal du bruge password, som du får i studiecentret.

Nye bøger og TV. programmer indkøbt fra oktober til nu.