mandag den 26. marts 2012

Kender du SkrivOpgave og Lektier-online?

Kender du nettjenesten SkrivOpgave.dk, der er en hjælp til opgaveskrivende elever. Her kan du få hjælp til problemformulering, forskellige opgavetyper, kildekritik, litteraturliste, og hvad man ellers kan få brug for, når man arbejder skriftligt. Især litteraturlistefunktionen er meget udbygget med eksempler på, hvordan du korrekt dokumenterer de forskellige typer af materialer,du har anvendt i din opgave.

Har du problemer i 1.g med dansk, engelsk eller matematik på c.niveau, kan du måske have glæde af lektier.online, der er en opgavehjælp til 6-10 klasse. Her kan du få hjælp til konkrete opgaver, men vær opmærksom på niveauet.

Der er kommet nye bøger og tv. programmer i studiecentret.

Her vil jeg kort omtale et par fra listen: At leve med kræft videregiver de reelle forskningsresultater, der er indenfor kræftforskningen på en almen tilgængelig måde. Samtidig gør den op med det irrelevante. En oplagt bog til et samarbejde psykologi/biologi, og anvendelig til når man arbejder med kildekritik.

Kvinderne i Ravensbrück er den første samlede fremstilling af de danske Ravensbrück-fangers historie. Bogen er interessant både som dokumentation af et stykke kvindehistorie fra 2. verdenskrig, og som skildring af lejrens organisation. Den har uddrag af flere primær kilder og en komplet kildeliste.

På dvd siden kan man f.eks. glæde sig over et program, der skildrer en gruppe unges arbejde med en danseforestilling under instruktion af den kendte koreograf Pina Bausch, der netop har været aktuel i biograf filmen Pina.

onsdag den 8. februar 2012

Brug e-resurser til AT

Når du skal søge litteratur til din AT synopsis, er du i konkurrence med hele resten af landet om at komme først til de rigtige bøger. Det er derfor en god ide at basere meget af din informationssøgning på digitale materialer, hvilket årets AT-resurserum også bærer præg af.

Hos Nørre G.´s bibliotekar kan du booke en tid til hjælp, hvis ikke du allerede har haft en SRP vejledning og nu har helt styr på den del.

Du kan på studiecentrets hjemmeside se de e.resurser, vi har adgang til. I studiecentret ligger koderne fremme. Til årets katastrofe emne kan du f.eks. bruge Skoda baserne : Infomedia til avisartikler i fuldtekst, Faktalink til konkrete katastrofer, f.eks. pirater i Somalia og deres kidnapninger. Gale til engelsksprogede artikler, f.eks. pesten - vær opmærksom på at mærke primary sources af, hvis du kun skal bruge primær kilder. Ebsco kan bruges til alle typer af emner som Gale. Glem ikke Science resource Center, hvor du kan finde kemifaglig eller biologifaglig vinkel på brugen af Agent Orange. Også i
Global Issues in Context kan du finde artikler om alverdens katastrofer.

I bibliotek.dk kan du med fordel lave en registersøgning på katastrofe til inspiration for aspekter på emnet.

Her kan du på nettet hente gratis digitaliserede bøger:
Google books , internet archive, Europeana, kulturperler fra Det Kongelige Bibliotek og endelig Runeberg og Gutenberg

torsdag den 15. december 2011

Global Issues in Context

Denne e.resurse Global Issues in Context har jeg brugt rigtig meget i forhold til SRP, og den er god i det hele taget til tværfagligt samarbejde. Global Issues in Context er et slags Faktalink på engelsk - med temaer indeholdende artikler og illustrationer til belysning af verdens brændpunkter. Artiklerne søger at beskrive alle vinkler, både de sociale, de økonomiske, de politiske, de militære m.m.

Global Issues indeholder desuden en række landeprofiler - ikke så omfattende som Europa World Plus, som Nørre Gymnasium også har adgang til, men mere aktualitetsprægede, og med kobling til emnebeskrivelserne. Indgangen til landeprofilerne er via et interaktivt verdenskort.

Indholdet kommer fra tidsskrifter, referenceværker samt forskellige nyhedsmedier. Global Issues in Context indeholder primærkilder, fx i form af interviews.

Artiklerne er angivet med sværhedsgrad - basic, intermediate, advanced, som vi kender det fra andre Gale baser, og målgruppen er gymnasieelever, studerende samt den alment interesserede bruger.

Der er links til videresøgning på nettet.

Du får adgang til Global Issues in Context fra studiecentrets hjemmeside. Hjemmefra skal du bruge password, som du får i studiecentret.

Nye bøger og TV. programmer indkøbt fra oktober til nu.

mandag den 7. november 2011

SRP - brug e.resurser

studiecentrets hjemmeside se kan du se hvilke e.resurser, vi tilbyder til skolens SRP skrivende elever.

Jeg vil fremhæve den nyeste Global Issues in Context, der indeholder perspektiver på internationale nyheder og begivenheder. Den har spændende artikler af forskellig karakter indenfor emnerne økonomi, politik, klima, medicin, miljø, samfundsforhold, videnskab, teknologi, familieforhold mm. Det er f.eks. her, du finder det bedste, vi har adgang til indenfor bioetik, så den er meget anvendelig i emner, der ikke er så meget om i andre baser.

Booker du en tid hos bibliotekaren til SRP hjælp kan jeg vise dig hvilke e.resurser, der er bedst i forhold til dit emne.

Se også det næste indlæg om vores e.resurser, det blev bragt d. 18. november 2010 på bloggen:

"I Skodabaserne finder du Infomedia med avisartikler og anmeldelser i fuldtekst. Faktalink har artikler om mange SRP relevante emner, og her er en god oversigt over kilder, også avisartikler som du derefter nemt kan finde i Infomedia.

Brittannica online er ikke kun et leksikon, det er også en brønd af gode links, artikler, statistik, film og meget mere. Prøv blot deres Shakespeare arkiv.

Gale er en engelsk base med mange kvalitets resurser indenfor flere emner, især historie og litteratur. Prøv blot at se under topics. Vær også opmærksom på, at her er taler og førstehåndskilder.

Fra bibliotekets hjemmeside finder man også adgangen til vores øvrige e.resurser: Science Ressource Center, der er en naturvidenskabelig base med godt materiale indenfor biologi, kemi, fysik og matematik. Her er også rigtig gode biografier af opfindere mm. Her finder du også Contemporary Literary Criticism Select, hvor du kan finde kritik og anmeldelser af fiktion.

Europa World Online er en fremragende base til detaljeret landeinformation og statistik fra 250 lande. Her er også gode artikler om organisationer i de enkelte lande, og man kan lave sammenlignende statistik.

Ebsco er en fuldtekstbase, og ligsom Gale indeholder den også primær kilder. Den går tilbage til 1975. Bemærk at der er en særlig underbase med vægten på England og Irland. Den er super anvendelig til SRP.

I finder adgang til baserne fra Nørre Gymnasiums biblioteks hjemmeside og koder i studiecentret eller lectio.

Husk også at dit lokale folkebibliotek giver fjernadgang til gode e.resurser. Det er nyttigt, når alle bøger er udlånt."

fredag den 14. oktober 2011

Så er der nye bøger og TV. udsendelser igen

Børn og unge krydser hvert år i hobetal grænsen mellem Mexico og USA i håb om en bedre tilværelse. Se mere om deres fortvivlede flugtforsøg i TV.programmet Børn på flugt.

De store opdagelser kan man aldrig få for meget af. Nu kan du læse Christoffer Columbus' rejsedagbog 1492 - 1493 en primær kilde god til historie.

I antologien Snit kan du følge industrialismens tøj i Danmark fra 1900 til i dag. En ny vinkel på emnet industrialismen i Danmark, der altid er populært på Nørre G.

Stop ligegyldigheden! Luk øjnene op, engagér jer! Vær indignerede! siger en 93-årig franskmand i det lille kampskrift: Gør oprør, der på få måneder har solgt 2 mill. eksemplarer alene i Frankrig.

Dette er kun et lille udvalg af de mange spændende titler, du finder på oktobers nyhedsliste

Sidst men ikke mindst har vi købt den fremragende e.resurse Global Issues in Context, der er perspektiver på internationale nyheder og begivenheder. Prøv f.eks. at se hvor meget du finder om emnet bioethics, et netop aktuelt topic her under AT3 i 2.g.

torsdag den 18. august 2011

Nye bøger og TV programmer

Der er nu kommet nye bøger på hylden og en del nye TV programmer.

Jeg kommenterer her et par af udgivelserne:

Blandt de nye bøger er Dag Heedes introduktion til en af vor tids mest betydningsfulde filosoffer: Michel Foucault. I antologien er der blandt flere tekster to, der omhandler Foucaults magt- og diskursbegreb. Den er meget anvendelig f.eks. i samfundsfag og til SRP og AT i 3. g.

En anden ny bog er James Fergussons bog om Taliban. Den er et must for læsere, der ønsker at forstå, hvad der foregår i Afghanistan og kan også bruges til ovennævnte opgaver tilligemed Kaj Pinholt Jespersens og Hans Branners glimrende undervisningsbog: Afghanistan, Taleban og det internationale samfund.

En helt ny bog for pædagogisk interesserede (f.eks. gymnasielærere) er Uren pædagogik, der gør op med synet på pædagogik som en metode løsrevet fra konteksten. Den er nyskabende,og det er en antologi, der sagtens kan læses i uddrag.

Vær også opmærksom på TV-serien: Kampen om sproget, der sætter fokus på forskellig brug af det danske sprog. Den er meget underholdende og oplagt til dansk og almen sprogforståelse.

E-resursen Infomedia - den danske fuldtekst avisdatabase er blevet væsentlig forbedret, idet der nu er adgang til vigtige tidskrifter som Mandag Morgen og Ugeskrift for Læger og mange flere. Du får adgang via Skodadatabaserne - spørg i studiecentret eller din lærer.

mandag den 11. april 2011

Nye bøger og TV.programmer

Nye bøger og TV-programmer kan ses her: Nyhedsliste og i biblioteksbasen

Hjembragt fra Spanien af en af skolens lærere har vi fået et værk af Gaudi med billeder fra alle hans værker og tekst på engelsk. På spansk fik vi også en tegneserie Mortadelo y Filemon (for udenforstående er der lidt Vakse Viggo over stregen).

Vi har opdateret guidesamlingen til studietursrejserne bl.a. med Lonely Planet guider til Dublin og Athen.

Indkøbt til skolens AT emne overvågning og om "at være på" og selviscenesættelse er f.eks. Generation me, The Narcissism Epidemic, Narcissism - a critical reader og Panopticon - magtens øje samt Se jeg er på og Overvågning eller omsorg

Hvad der ikke kan ses på listen er hele striben af TV serien Tidsmaskinen om danskernes holdninger til forskellige emner, meget anvendelig i samfundsfag, historie, dansk mm.

Endelig er der kommet en samling af historiske kilder fra Det moderne Gennembrud fra Systime. Det evig hotte emne år efter år til skolens dansk/historie opgave.

Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold? rejser en debat om, hvorfor de dygtige etniske minoritetsspillere ikke er at finde i dansk elitefodbold. Interessant læsning f.eks. for en idrætslærer.

Frås og faste behandler spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning, meget velegnet til psykologi og biologi.

Vær også opmærksom på vores e.bogs base Ebrary, der f.eks. har flere værker om Democracy - et emne der jo har været fokus på til demokratidagen og efterfølgende.

Vi har hver uge elever, der skal finde information om Darwinisme og evolution. Da mange af bøgerne er udlånte og også TV programmet Missing Link, er det vigtigt at bruge e.resurserne, f.eks. Faktalink de har en glimrende artikkel om emnet og henviser til yderligere litteratur.