søndag den 30. august 2009

Med i DEFF

1.januar 2009 blev de almene gymnasier, VUC og SOSU-skolerne en del af DEFF: Danmarks elektroniske fag og forskningsbiblioteker, og dermed har Undervisningsministeriet fået samlet alle uddannelsesbibliotekerne under sin hat.

Inden det kom dertil, havde et udvalg, som jeg selv deltog i, udarbejdet er notat hvor vi nåede frem til fem fokusområder for fremtidens biblioteksudvikling på ungdomsuddannelserne:

Informationsforsyning: F.eks. licenspakker og digitalisering af undervisningsmateriale.

Teknisk platform: Et fælles standardiseret katalogiserings- og søgesystem.

Informationskompetence: Udvikling af et fælles (lærer, elev, bibliotekar) værktøj til støtte for undervisningen i informationskompetence i lighed med f.eks. SWIM på universitetsbibliotekerne.

Det samarbejdende biblioteksvæsen: Herunder deltagelse i Danbib og den nationale kørselsordning.

Efteruddannelse mhp. at udvikle et integreret samarbejde mellem faguddannede bibliotekarer og lærere.

Anbefalingerne skal ses på baggrund af, at netop ungdomsuddannelserne tegner sig for et yderst broget billede mht. biblioteksområdet, og det er selvsagt problematisk, da det giver en skævvridning af mulighederne for at vurdere eleverne på et ensartet grundlag. DEFF kan være med til at sikre en standardisering af området.

Professor Niels Ole Pors' (Danmarks Biblioteksskole) grundige undersøgelse fra 2007 af gymnasieelevers biblioteksbrug viste, at to trediedele af de unge bruger folkebiblioteker og deres skolebibliotek jævnligt, og eleverne på stx er langt flittigere biblioteksbrugere end eleverne på hhx og htx. Det er derfor glædeligt, at DEFF nu har fået midler til at opprioritere licensområdet på de almene gymnasier og igangsætte projekter målrettet de nye indsatsområder.

Kilde: Peter Rubeck: "Værd at vente på?" og Knud Holck Andersen: "Det almene gymnasium og voksenuddannelsen med i DEFF" i Bibliotek og Medier nr. 2, juni 2009.

Se også "Notat om gymnasierne, VUC og SOSU-skolerne i DEFF" på www.deff.dk

onsdag den 12. august 2009

Hvad har du læst i sommerferien?

Har du lyst til at dele en læseoplevelse fra ferien med andre elever og lærere på Nørre G., så kan du enten skrive et par ord her på bloggen, eller hente et postkort i studiecentret, som vi efterflg. hænger op på en opslagstavle til inspiration for resten af skolen.

Som en indledning kan jeg fortælle lidt om et par af de bøger, jeg selv har læst i ferien: Perlmann´s fortielser af den schweiziske forfatter Pascal Mercier. Det er hans anden bog oversat til dansk, og ligesom den første
Nattog til Lissabon er den grundig, dyb og meget velskrevet.

Perlmanns fortielser handler om en berømt sprogforskers genvordigheder, da han i forbindelse med en konference for lingvister pludselig får en skriveblokering, og bliver ude af stand til at levere den tekst han forventes at fremlægge. Den akademiske verdens præstationskrav driver ham til at planlægge et mord på en kollega, og hvordan det går, skal jeg ikke røbe her.

Så har jeg læst Eksil af Jacob Ejersbo - bogen der er udgivet efter forfatterens død foregår i Tanzania, hvor vi følger teenageren Samantha, der som barn af hvide tilflyttere er vokset op i landet, hvor hun lever en tilværelse præget af druk, pjækkeri, vold, tilfældig sex, narko mm. Som i Nordkraft skildrer Ejersbo det hårde liv ligepå og uden mange forsonende elementer.

Jeg er brødrene Walker - den nyeste af jan Kjærstad har jeg læst ca. halvdelen af, så opgav jeg. Den er skrevet på en meget springende, causerende måde med et undertiden let opstyltet sprog, synes jeg. Hvis nogen er kommet igennem den, så sig til. Jeg var meget begejstret for hans trilogi: Forføreren, Erobreren, Opdageren og kunne også lide hans roman Tegn til kærlighed.

Lige nu læser jeg tegneserien V for Vendetta, da jeg så filmen i sommerferien og fandt den åndeløst spændende, og romanen Lilla Hibiscus af den afrikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie kendt for en halv gul sol. Bogen er en samfundsskildring fra Nigeria og foregår i en katolsk familie, hvor faren lider af religionsvanvid. Historien fortælles af datteren Kambili, der som sin bror udsættes for farens meget specielle opdragelsesmetoder. Hos en faster oplever de friheden, og noget ændrer sig. Bogen er en rigtig pageturner, og den måde den er skrevet på, gør at man vanskeligt kan lægge den fra sig.

Hent et postkort, eller skriv her hvad du har læst i ferien......